Om Fair Trade Danmark

Fair Trade Danmark er en medlemsbaseret bevægelse af virksomheder og mennesker, der arbejder for en mere retfærdig og bæredygtig global handel. Vi samler virksomheder, butikker, importører, frivillige og støttepersoner, som ønsker at styrke handel, der bygger på respekt for mennesker, miljø og langsigtede partnerskaber.

Vi arbejder for værdige arbejdsforhold, stærke producentfællesskaber og bedre økonomiske muligheder for marginaliserede producenter i det globale syd. Vores arbejde tager udgangspunkt i dialog, gennemsigtighed og ansvarlighed.

Som en del af den internationale organisation World Fair Trade Organization (WFTO) arbejder vi for at fremme WFTOs 10 Fair Trade-principper. Vi støtter virksomheder i at integrere Fair Trade i hele deres forretningsmodel og praksis.

En organisationsbaseret Fair Trade model

Fair Trade Danmark arbejder med en organisationsbaseret model. Det betyder, at vores verificering vedrører virksomhedernes samlede praksis og måde at drive virksomhed på – ikke certificering af enkelte produkter.

Vi vurderer blandt andet virksomhedernes samarbejde med producenter, deres handelspraksis, sociale ansvar, gennemsigtighed og langsigtede engagement i Fair Trade.

Derfor må medlemskab af Fair Trade Danmark ikke forstås som en produktcertificering eller som en godkendelse af konkrete varer.

Verificering og monitorering

Fair Trade Danmark tilbyder verificering, monitorering og faglig støtte til medlemsvirksomheder, som arbejder i overensstemmelse med Fair Trade-principperne.

Vores garantisystem beskriver de krav og procedurer, som medlemsvirksomhederne skal leve op til. Gennem løbende monitorering og dialog arbejder vi for at sikre høj troværdighed og ansvarlig kommunikation om Fair Trade.

Et uafhængigt Eksternt Monitoreringsudvalg (EMU) behandler ansøgninger og følger op på medlemmernes efterlevelse af Fair Trade-standarderne.

Oplysning og fællesskab

Fair Trade Danmark er ikke kun et netværk for virksomheder. Vi samarbejder også med frivillige og folkeoplysende foreninger for at styrke viden om Fair Trade og skabe engagement omkring mere retfærdig handel.

Vi tror på, at handel kan være et redskab til positiv forandring – når mennesker, miljø og langsigtede relationer prioriteres på linje med økonomisk bæredygtighed.

Medlemskab

Fair Trade Danmark har forskellige medlemsformer:

  • Fair Trade Aktører – virksomheder, butikker og professionelle aktører, der arbejder med Fair Trade-principper i deres forretningsmodel.
  • Foreningsaktører – personer, der bidrager gennem frivilligt arbejde, oplysning eller organisatoriske funktioner.
  • Støttemedlemmer – personer, virksomheder eller organisationer, der ønsker at støtte foreningens formål.

Vores strategi

Fair Trade Danmark arbejder for at samle virksomheder med en fælles mission om mere retfærdig og bæredygtig handel. Vores medlemmer forpligter sig til at arbejde efter internationale WFTOs 10 Fair Trade-principper og til at integrere dem i virksomhedens samlede praksis og forretningsmodel.

Det er denne fælles mission – og den løbende verificering af, hvordan virksomhederne arbejder – som skaber troværdighed og gør det muligt at differentiere medlemmernes varer og virksomheder fra andre produkter på markedet.

Fair Trade Danmarks fokus er derfor ikke produktmærkning, men dokumenteret engagement, ansvarlig handelspraksis og gennemsigtighed.

Our Partners